Sygefraværet i kommunen et faldet gennem ti år

Ansatte: Færre vikarer og mere stabilitet i Københavns daginstitutioner og skoler. Det er konsekvensen af, at sygefraværet er faldet hos blandt andet kommunens pædagoger og lærere. Siden 2008 er lærernes fravær faldet med 4,1 dage, pædagogernes sygefravær er faldet med 2,7 dage og pædagogmedhjælpernes er faldet med hele 4,5 dage.

»De seneste 10 år har vi ved fælles hjælp nedbragt sygefraværet med næsten en tredjedel. Det gavner både den enkelte medarbejder og københavnerne. Det er en succes, som vi er meget stolte af og som i høj grad kan tilskrives de ledere og arbejdspladser, som har arbejdet med forebyggelse og systematisk opfølgning,« siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.

I 2007 var sygefraværet i Københavns Kommune 16,3 dage pr. medarbejder i gennemsnit. I 2017 var medarbejderne syge i gennemsnit 11,2 dage. cmo

- læs flere artikler > artikel oversigt...