Strangers in the night

Koncerter: Strangers On A Train og Black Dog Howl er to grupper, som kan opleves i Krudttønden lørdag aften 14. april klokken 21.

Black Dog Howl er efter sigende lyden af Norman Bates, der lurer på en ung Nancy Sinatra under bruseren, mens Tom Waits og Nick Cave rumsterer rundt i afløbet.

Black Dog Howl fortæller historierne om dem, der ikke klarede den – deres gospels. Det er folkloren om opiumsafhængige persiske koldkrigsmumier, knivbærende aserbajdsjanske vodkadrankere og ødipale østjyske englemagersker – traume, neuroser og mord, svøbt i et blodigt ligklæde af mørk folk. Men ligesom de oprindelige amerikanske gospels er duoens sange sat i verden for at indgyde håb hos dem af os, der stadig er her. Billetter i døren. thof

- læs flere artikler > artikel oversigt...