Souvenirs fra livet

Udstilling: 270 souvenirs og tre års minder har fundet vej til kommunikationsmuseet Enigma ved Trianglen som kunstprojektet Simultaneous Souvenirs.

En ordløs korrespondance mellem kunstnerne Kirstine Lund og Linn Lindström som ugentligt har sendt ting til hinanden med posten. En udstilling, der belyser forholdet mellem minder, ting og tanker.

På en valgt ugedag præcis klokken 12 ville de to kunstnere synkront samle en tilfældig ting op og sende den til den anden med posten over sundet. Sne, én øjenvip, en hvidløgspresser og en bananskræl er souvenirs der alle har taget turen som brev mellem Stockholm og København.

Enigma har inviteret de to kunstnere til at udstille deres igangværende brevprojekt på museets torv, som også huser posthus og cafe, fra 1. december. thof

- læs flere artikler > artikel oversigt...