Lillebror blev født på Saint Martin

Rejsebrev. Familien Rosentoft fra Nordre Frihavnsgade har siden sidst fået et nyt familiemedlem i løbet af deres to år lange rejse på verdenshavene. Til sommer vender familien hjem. Børnene har sendt et nyt rejsebrev.

Af LIVA – 8 år, Bertram – 11 år og Gustav – 15 år

red@oesterbroavis.dk

ude at sejle: Sidst I hørte fra os, var vi på Jamaica, hvor vi lige var kommet af med en rotte, som vi havde fået ombord.

Efter vi havde været i Kingston sejlede vi videre hen af Jamaicas kyst, med høje forventninger.

Jamaicas vand var skønt, det vrimlede med fisk, der aldeles ikke var bange for at bide på vores plastiksprutter! Vi hev barracudaer, spanish mackrel, mahi mahi og alle mulige andre velsmagende eksotiske fisk op af det turkis blå hav.

Det viste sig desværre, at Jamaica slet ikke var, som vi havde troet, og faktisk var en kæmpe skuffelse.

Det var det eneste sted på vores tur hvor vi ikke har følt trygge. Da vi var i »Montego Bay«, var der fem personer der blev skudt, hvilket var et meget højt tal da vi kun var der i fire dage. Ikke nok med det, så var folk heller ikke særlig flinke.

De manglede ligesom manerer og var tit meget grænseoverskridende. Så alt i alt, Jamaica var helt klart et af de mindre fede steder.

Med det sagt så var der intet galt med naturen. Bjerget »Blue Mountain« er fantastisk smukt.

Vi valgte at sejle hurtigt videre fra Jamaica, så efter 2 ugers tid der, sejlede vi 90 sømil nordpå til Cuba.

Cuba

Det var kun en meget kort sejltur til Cuba, Det tog omkring 15-16 timer.

Vi ankom en tidlig morgen. Vi skulle ligge for anker ved byen »Santiago de Cuba«, der lå på syd siden af Cuba.

Allerede på første dag kom de søde lokale og inviterede os på middag i deres hus, og var bare så venlige, lidt af en kontrast til Jamaica!

Santiago var fantastisk smukt! Alle husene var bygget i en flot gammeldags stil. Gaderne vrimlede med gamle amerikanerbiler, specielt »Chevrolet Impalaer«!

Også inde i byen var folk søde og hjælpsomme, og ville invitere os hjem til deres hjem og hilse på deres familie.

Efter noget tid i Santiago tog vi en bus til Havana. Busturen tog noget nær 16 timer. Havana var præcis lige så skønt som Santiago. Skønne huse, lækre biler og dejlige mennesker.

Vi boede lige midt i centrum i en lejlighed med alt, hvad vi behøvede. Det var luksus for os bådfolk: fjernsyn, fryser og lige så meget strøm/elektricitet, som man kunne ønske sig.

Cuba er klart et af de bedste steder, vi har været på hele turen og det kan klart anbefales at tage der til. Efter en fem dages tid i Havana, gik turen tilbage mod Santiago hvor vi havde en uge til, før vi skulle videre til Turks and Caicos.

Da vi var tilbage til båden, var der kommet en masse af vores venner på andre både, så dem nåede vi lige at have det hyggeligt med en uges tid.

Turks and Caicos

Vi havde et hårdt døgn på vej til Turks and Caicos. En nat havde far og jeg (Gustav) en nattevagt sammen, fordi vejret var vildt, så det var bedst at hjælpes ad. Det var i passagen mellem Haiti og Cuba.

Det blæste »18 m/s« fra en spids vinkel, det regnede og hvert tiende sekund kom der 15 liter vand flyvende ind i cockpittet, men vi klarede det og efter tre dage til søs, ankom vi til Caicos. Vi lavede faktisk ikke så meget her. Det var meget turistet, og vi var mest bare i marinaen, hvor vi hyggede os med de andre både i havnen. En dag mødte vi dog nogen mennesker, der inviterede os til deres »ressort«, og de sagde at vi bare skulle komme, og så ville de klare alt de andet.

Så det gjorde vi. Vi kørte til deres strand, og de havde kolde sodavand med isterninger, de havde bagt kage til os, endnu en gang var det rigtig meget luksus for os.

Jeg glædede mig også meget til at komme videre. Det gjorde jeg, fordi at det var sæson for pukkelhvaler lige det her sted vi var, og jeg elsker hvaler og ville derfor meget gerne hen og se dem! Så efter en uges tid, sejlede vi videre hen til nabo øen Grand Turk.

På vejen så vi rigtig nok en pukkelhval, der lige viste sig før den dykkede ned i dybet. Heller ikke på Grand Turk, var der meget komme efter.

Vi blev kun på Turk i tre dage, så var det videre til Saint Martin, hvor mor skulle føde.

Saint Martin

Det var anden gang vi var på Saint Martin, men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg hellere have undværet andet visit.

Som I måske ved, var der i september en meget slem »kategori 5« orkan ved navn »Irma«. Dem gik desværre lige hen over Saint Martin. Det smadrede store dele af øen og gjorde mange mennesker hjemløse.

Det var derfor hårdt at ankomme og se alle de ting som havde været der sidste gang vi var der være helt smadret.

Irmas ødelæggelser endte med at sætte rigtig mange grænser for aktiviteter der normalt ville have været.

Biografen, der havde været der sidst, var totalt smadret, alle de gode restauranter vi havde været på sidst var smadret, vores faste »wifi« sted var blevet blæst helt væk og alle de ting til sammen gjorde jo selvfølgelig også at der ikke kom nogen både med børn. Det værste af det hele er at vi endte med at være der i tre måneder!

Efter at have ventet i to måneder på babyen på Saint Martin skete det endeligt.

Mor begyndte at få lidt veer på båden, da vi spiste aftensmad, så far og mor blev hurtigt kørt på hospitalet af båden der lå ved siden af os.

Så vi tre børn skulle være alene hjemme hele natten. Der var heldigvis blevet fyldt op på slik, sodavand og chips til når mor skulle føde og vi skulle være alene hjemme.

Klokken lidt over elleve ringede far til os, jeg var den eneste der var vågen og jeg sad bare og så film. Far sagde at lillebror var blevet født, og at han var meget nuttet.

Det var jo en fantastisk nyhed, så jeg skyndte mig at vække Bertram og Liva, så de også kunne høre den gode nyhed, de blev ligesom mig glade, men faldt dog i søvn igen efter 30 sekunder.

Dagen efter skulle vi hen og se ham. Han kom rullende ind i en lille gennemsigtig plastikseng med mor lige i hælende.

Han var utrolig sød, meget lille og meget nuttet! Efter det gik vi tilbage ind i den hverdagsrytme, vi havde fået lavet os her på Saint Martin.

Det var ikke nogen særlig sjov rytme, men den fungerede. Efter tre måneder på Saint Martin glædede vi os rigtig meget til at komme videre til Bahamas!

Bahamas

Jeg har i meget lang tid glædet mig til Bahamas, og nu skulle vi endeligt dertil. Men først havde vi en fem dages sejltur.

Den var intet problem, det gik om smurt og var bare meget dejlig.

Da vi så endelig ankom, var Bahamas også meget dejligt! De hvide sandstrande med ultrafint sand, var som taget ud af et rejsemagasin, og det turkisblå hav havde samme farve som den skyfri himmel.

Allerede i løbet af de første par dagen på Bahamas kom det længe ventede eventyr.

Der kom to havbiologer hen til båden og spurgte om vi ville med hen at »mærke« havskilpadder.

Det ville vi jo selvfølgelig gerne, så det gjorde vi. Det var mega fedt at få lov til det! Det havde omkring seks havskilpadder i båden, som skulle »tjekkes, registreres og mærkes«.

Jeg fik oven i købet lov til at sidde med den ene skildpadde og holde den fast, da de klemte mærket på dens luffe! Ikke nok med det så så Bertram og jeg også en hel masse hajer, blandt andet tyrehajer, caribiske revhajer og nursehajer.

Nu er vi så sejlet længere nordpå til en by der hedder »Georgetown«, og det er ligesom stedet hvor alle cruiserne samles og laver fede ting sammen.

Det betyder jo selvfølgelig også at her er en masse børn, og det har vi godt nok ledt længe efter, ingen af os (undtagen far) har derfor lyst til at komme videre herfra. Lillebror som har fået navnet Sylvester, stortrives og hygger sig meget her i paradis!

Snart går turen hjemad. Vi skal krydse Atlanten inden for de næste par uger. En tur der tager cirka 20 dage – uden land i sigte.

- læs flere artikler > artikel oversigt...