Billeder: Indvielse af forhal i Idrætshuset

IDRÆTSHUSET. Idrætshuset på Gunnar Nu Hansens Plads er blevet moderniseret indvendig. Det skal være mere overskueligt og trygt for borgerne at bruge huset, hvor der også skal være en bedre sammenhæng med stadion.

Af Thomas Frederiksen

thof@minby.dk

Overskuelighed: »Vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver gamle. Vi bliver gamle, fordi vi holder op med at lege.«

Dette citat fremsagt af Danmarks store sportskommentator og østerbroer Gunnar »Nu« Hansen (1905-1993) kan nu læses i den store indgangshal til Idrætshuset, som meget passende har adresse på Gunnar Nu Hansens Plads.

Skiltning og tryghed

Citatet er kommet op at hænge som led i en fornyelse af den store forhal i Idrætshuset.

Se billeder fra indvielsen her:

oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8774
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8742
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8745
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8763
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8782
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8790
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8812
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8828
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8837
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8848
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8855
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8864
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8865
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8868
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8870
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8871
oav180131ØsterbroidrætshusetForhalIndvielse8886

Hallen er jo tiltænkt børn og voksne, som stadig leger, nemlig dyrker idræt. Og de har haft svært ved at finde rundt i forhallen, som folk har fundet for dyster og mørk, viser brugerundersøgelse.

»Vi havde tre mål: Bedre skiltning, tryggere rammer og visuel sammenhæng med Østerbro Stadion,« lød det fra Lotte Kamph, projektleder i kultur- og fritidsforvaltningen, ved åbningen.

Den bedre skiltning har resulteret i mere end 100 skilte mere i forhold til tidligere i Idrætshuset.

»Processen har ikke været helt så lige til, da det er et ret kompliceret hus, der er for eksempel 10 trapper op til første sal – og mange veje at komme til salene på, så skiltene skulle placeres strategisk for at vise vej på en enkel og overskuelig måde,« fortalte hun.

Lyse vægge og planter

Det var også en udfordring, at bygningen er fredet, men alle ønsker blev godkendt hos Slots- og Ejendomsstyrelsen.

De tryggere rammer viser sig ved, at væggene er blevet lysere – de gamle lukkede luger er væk, der er skabt en samtalekrog, og der er planter i forhallen og på første sal.

Til at skabe sammenhæng med Østerbro Stadion er der blandt andet etableret en løbebane fra indgangspartiet fra Gunnar Nu Hansens Plads hen til indgangen til stadion. Den indendørs løbebane er blå akkurat som »den rigtige« ude på stadion.

I det hele taget er der i farvevalget lagt vægt på harmoni mellem farverne på stadion og i Idrætshuset.

- læs flere artikler > artikel oversigt...