Budget til hverdag og velfærd

RØD-GRØNT. Kernevelfærden og det gode hverdagsliv står øverst på budget 2018, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti præsenterede fredag morgen, efter en uge med forhandlinger, der vidnede om det snarlige valg.

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

BUDGET 2018: Med et kommunalvalg i kulissen var der lagt op til kamp, da partispidserne på Københavns Rådhus satte sig ved forhandlingsbordet om budgettet for 2018. En lille uges forhandlinger blev det til, før døren til forhandlingslokalet smækkede.

Da kalenderen skrev tidligt fredag morgen, var det dog kun Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti, der kunne puste blækket tørt på underskrivelsen af næste års budget. Et budget, der ifølge parterne selv sætter kernevelfærd og det gode hverdagsliv øverst på dagsordenen i en hovedstad, der vokser og vokser, og som sidste år rundede 600.000 borgere. Et budget, som overborgmester Frank Jensen (S) er godt tilfreds med.

»Jeg synes, vi har fået os et rigtig godt budget. Vi kigger ind i et København, hvor kernevelfærden skal være god, også selv om vi vokser så kraftigt, som vi gør med 10.000 nye indbyggere hvert eneste år. Det er vigtigt for mig som overborgmester, at den kernevelfærd, vi giver borgerne, kommer alle til gavn. Både børn, ældre og de udsatte borgere,« siger han.

Folkeskolerne er i mål

Overborgmesteren er dog særligt glad for, at Budget 2018 sætter det sidste punktum på de seneste års arbejde med at finde penge til helhedsrenoveringer af byens 61 folkeskoler:

»For mig og mit parti har det været et maraton at nå i mål med at få sat penge af i de seneste års kommunale budgetter til at helhedsrenovere vores 61 folkeskoler. Med budgettet for 2018 er vi kommet i mål med Heibergskolen på Østerbro som den sidste. Helhedsrenoveringerne har været mig meget magtpåliggende, fordi folkeskolerne er den kommunale institution, jeg ser som den mest vigtige. Det er der, vi formes, der vi dannes, der grundlaget for et godt liv stiftes,« siger Frank Jensen.

Med knap fire milliarder kroner at fordele er det dog ikke bare folkeskolernes ydre rammer, der får et løft. Der er også fundet penge til at bygge nye skoler og daginstitutioner, som kan rumme de mange nye københavnere, der flytter til.

Og så er budgetparterne blevet enige om at sætte penge af til at gøre folkeskolen mere attraktiv for de ældste elever. Noget, der glæder Frank Jensen:

»Vi giver 220 millioner kroner over fire år til at løfte overbygningen i vores folkeskole, så den bliver en skole, vores teenagere glæder sig til at stå op til om morgenen. Der er for mange unge, som mister gnisten i 7., 8., 9. klasse, men med den her saltvandsindsprøjtning håber jeg, at vi kan løfte udskolingen ved at skabe mere interessebårede spor, som de fagfaglige fag kan kobles op på,« forklarer han.

Nedskæringer afblæst

Med over en milliard kroner fylder børn og unge meget i budgettet, men når blikket løber igennem aftaleteksten, bliver det tydeligt, at også de ældre, kultur, idræt, miljøet og socialt udsatte har været store poster. Særligt den sidste gruppe af byens svageste har været en mærkesag for Enhedslisten, fortæller spidskandidat Ninna Hedeager Olsen: »Det sociale område har stået over for massive nedskæringer efter satspuljeforliget, hvor regeringen skar ned på statsstøtten, som dermed ville koste os nogle gode projekter. Da vi gik til budgetforhandlingerne, var det derfor vores største mål, at der ikke måtte være nedskæringer på det sociale område, og jeg er glad for, at vi er lykkedes med at få rullet effektiviseringerne tilbage. Det er vigtigt for os, at der ikke er en masse københavnere, der er super rige, mens der er nogen, der ikke har noget. Vi vil gerne skabe så meget lighed som muligt i byen,« fortæller hun.

De grønne kvadratmeter

Øget rengøring, grønnere busser, klimasikring, bedre cykelforhold og helt nye parker. Det grønne spiller en stor rolle i et ellers rødt forlig, og det glæder SF’s Sisse Marie Welling:

»Der er ikke nogen tvivl om, at vi har kæmpet meget for at få flere grønne åndehuller i byen, og derfor er vi rigtig glade for, at det er lykkedes at sikre en stor ny park i Nordhavn, som bliver på størrelse med Ørstedsparken og Kongens Have. Det giver mange flere grønne kvadratmeter, og det er virkelig tiltrængt. Vi bliver flere og flere københavnere, så vi skal have nogle steder, hvor vi kan have et helle i en travl hverdag,« siger spidskandidaten.

Flere penge til tryghed

Spørger man budgetforligets sidste underskriver, Dansk Folkeparti, glæder kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen sig blandt andet over, at trygheden får et løft:

»Københavnerne skal kunne færdes trygt i deres by – uanset hvor de bor, også efter mørkets frembrud. Derfor er jeg utrolig glad for, at Dansk Folkeparti har været med til at sikre penge til ronderende vagter på kommunens biblioteker, idrætshaller og kulturhuse, så københavnerne er trygge, når de låner bøger eller går i hallen en tirsdag aften,« siger kultur- og fritidsborgmesteren, der naturligvis også glæder sig over det store beløb, der er afsat til kultur og idrætsfaciliteter.

De blå partier ser rødt

Af Benedicte Lorenzen

belo@minby.dk

UENIGHED: Budgetforhandlingerne havde kun været i gang i få dage, da Liberal Alliances Heidi Wang onsdag valgte gå, fordi Københavns erhvervspolitik var for uambitiøs. En erhvervspolitik, der torsdag aften førte til, at også Venstre og Konservative sagde stop.

Venstres spidskandidat, Cecilia Lonning-Skovgaard, er skuffet over, at det ikke er lykkedes at nå til enighed:

»Det er ærgerligt, at man har brugt over 20 timer i et forhandlingslokale, og så får man slet ikke noget ud af det. Når vi ikke er med i budgettet, handler det primært om to ting: Erhvervslivet og parkeringspladser. Vi er ikke modstandere af cykler, men der er en konkret udfordring i nogle af brokvartererne, hvor der er over 100 procents belægning i forhold til parkeringspladser. Når man så laver et budget, hvor man ligefrem nedlægger parkeringspladser, som følge af skybrudsplaner og cykelprojekter, så synes vi, det er svært at se os selv i sådan en aftale,« forklarer hun.

»Det er en skuffelse«

Der skulle ikke gå mange timer, før forhandlingsdøren atter smækkede i bag et parti. Denne gang var det De Radikale, der havde forladt lokalet til stor skuffelse for beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev:

»Jeg oplever, at vi blev presset ud af lokalet. Vi kunne selvfølgelig have accepteret det budget, der lå på bordet, og så have lagt navn og stemmer til det. Vi kunne dog slet ikke stå inde for det, når man tænker over, hvad vores visioner og strategier for København er,« siger den radikale borgmester.

Ønsket om at redde Amager Fælled er en af de uopfyldte ønsker, der fik De Radikale til at stå uden for budgettet, fortæller deres spidskandidat:

»Vi havde et stort ønske om at finde en ny fælles løsning på Amager Fælled, hvor vi fik en ekstern vurdering af, hvilke grunde vi kunne bruge i stedet. Det ville Socialdemokraterne ikke være med til, og det er fair nok. Det har hele tiden været deres politik. Jeg er dog skuffet over, at SF og Enhedslisten ikke vil bruge deres indflydelse på at redde Amager Fælled, når de sidder i sidste time og har et flertal i forhandlingerne,« siger Anna Mee Allerslev.

Forholdt Radikales kritik svarer SF’s spidskandidat, Sisse Marie Welling, at hun stadig kæmper for Amager Fælled, men at den ønskede undersøgelse ikke havde ændret noget:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi kæmper indædt for at bevare Amager Fælled. Det gør vi nu, og det gør vi efter kommunalvalget. Socialdemokraterne og de borgerlige har dog et flertal for at bygge derude, og de blokerer for alle undersøgelser, som de hele tiden har gjort. Vil man bevare Amager Fælled, skal man sørge for at stemme på et parti, der vil bevare området. Det vil vi, og det ændrer det her budget ikke på. Det er lidt valgflæsk, når man går ud og bruger Amager Fælled på den her måde, for det havde ikke reddet stedet, om man havde fået den undersøgelse eller ej,« siger hun.

Flere pædagoger, tak

En anden radikal mærkesag var at få flere pædagoger i de københavnske daginstitutioner. Noget partiet heller ikke følte, de kom igennem med:

»De Radikale har i flere år kæmpet for at øge normeringen i daginstitutionerne, og det er også lykkedes os de seneste år. I år blev der dog simpelthen ikke penge til én eneste ny pædagog, og det er skuffende,« forklarer Anna Mee Allerslev, der gerne så, at normeringen blev øget med 557 pædagoger i København.

Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) ligger København dog væsentligt bedre end landsgennemsnittet, når det kommer til pædagoger pr. barn i institutionerne:

»Vi har i budgetterne for 2016 og 2017 hævet normeringen i vores dagtilbud væsentligt, så vi faktisk ligger rigtig pænt i forhold til resten af landet. Nogle gange må man prioritere, for man kan ikke det hele, og den her prioritering betød så, at De Radikale forlod forhandlingerne,« konkluderer Frank Jensen.

Og så er den valgkamp vist blæst i gang.

- læs flere artikler > artikel oversigt...